Stor succes med Grand Opening hos Circle K i Hirtshals

Stationschef Per Thrane er medtaget over interessen for grand opening på Circle K i Hirtshals

"Grand Opening" hos Circle K i Hirtshals var uden grænser en overdådig succes, da man fra morgenstunden (red: klokken 6.00) fredag, åbnede dørene til den nu officielt indviede Circle K station i rundkørslen ved Hirtshals Skolecenter.

Allerede fra morgenstunden vrimlede det med kunder på stationen i Hirtshals, hvor der i de første par timer blev delt over 500 gratis rundstykker ud, til de morgenfriske besøgende.

Det har været en fantastisk Grand Opening, med rigtig mange kunder. Vi har lavet burgere til halv pris hele dagen, og der har været travlt. Så det er jo bare dejligt.

- fortæller stationschef, Per Trahne, til Skipperposten.

Circle K har hele fredagen kørt med forskellige tilbud, blandt andet bilvask til 50 kroner, pølsehorn & vand til 10 kroner, og samme pris på kaffe & kanelsnegl. Samtidig var der afslag i prisen på benzin - hele 15 øre pr. liter - uafhængigt af andre tilbud og rabatter.

Hele dagen blev der solgt burgers og sandwiches til halv pris, men med mulighed for at få maden gratis, hvis man med raflebærgeret midt i butikken - med to terninger - kunne slå en 9'er. Hen ad formiddagen gæstede Circle K endda også Hirtshals Skole, hvor der også blev delt godter ud til de mange glade børn og unge mennesker.

Kommentarer & Synes godt om