Politiet indhenter DNA-prøver efter indbrud i Åbyen

Politiet har indhentet DNA-prøver og taget materiel med til nærmere undersøgelse

Efter et indbrud i en bolig i Åbyen, i perioden mellem søndag den 14. januar og tirsdag den 16. januar, har politiet nu indhentet DNA-prøver på adressen. Udover de tekniske undersøgelser på gerningsstedet, har politiet også medbragt objekter fra boligen, til nærmere teknisk undersøgelse, i forbindelse med opklaringen af sagen.

»Størstedelen af guld-, sølv-, og ravsmykker er forsvundet, samt en større mængde kontanter i små sedler. Det ser ud til de kun er gået efter hurtige penge, da den splinter nye bærbar, der stod på køkkenbordet, ikke var blevet rørt,« fortæller sønnen Mads Nielsen.

Endvidere mangler der hverken vaser, sølvtøj eller andre større ting fra boligen.

Har du set eller hørt noget?

Både Nordjyllands Politi og beboeren selv hører gerne fra dig, hvis du har informationer i sagen.

Informationer til Nordjyllands Politi kan gives på telefon 114, mens informationer til beboeren kan indsendes til Skipperposten på e-mail, kontakt@skipperposten.dk, eller ved brug af kontaktformularen.

Kommentarer & synes godt om



Denne ledige reklameplads er blevet vist over 864* gange den seneste måned, kunne din virksomhed måske få mere gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering