Sikkerhedskonsulent: »Sådan skal du gøre ved indbrud..«

Sikkerhedskonsulent hos Verisure og tidligere politibetjent fortæller om indbrud i privatboligen

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Henrik Israelsson er i dag sikkerhedskonsulent hos alarmvirksomheden Verisure, før hans ansættelse hos Verisure arbejdede han som politibetjent, et job han bistod i hele 20 år. Skipperposten har talt med Henrik, som i denne artikel fortæller om muligheder for at begrænse indbrud, hvornår og hvordan man skal reagere ved mistanke, hvornår man skal alarmere politiet, hvordan nabohjælp har størst effekt og hvordan en alarm kan sikre boligen og hjælpe politiet med opklaringsarbejdet.

Effekten af nabohjælp

Nabohjælp skal eksekveres på den korrekte måde, det er ordlyden fra Henrik, som med sin erfaring som politimand og sikkerhedskonsulent ondsag taler med Skipperposten.

Når termen "aktiv nabohjælp" bruges, skal det forståes i den forstand, at man rent fysisk kommer ud og hjælper hinanden og at man spørger indtil hinanden, i Henriks egne ord skal man »komme hinanden mere ved«. Skal man på ferie, så er det en god idé at hjælpe hinanden med at tømme postkassen, fylde skrald i affaldsspanden, eller ved at sætte sin bil i naboens indkørslen i stedet for sin egen. Det er alt sammen gode præventive råd mod indbrud.

»Nabohjælp er klart mest effektivt, hvis alle er aktive. Det vil sige, nabohjælp virker ikke optimalt, hvis alle blot står indenfor og kigger ud af vinduet,« sådan forklarer Henrik Israelsson til Skipperposten.

Henrik fortæller også at det vigtigste faktisk er at gå nogle ture, og komme ud og møde nogle mennesker - måske endda nogle som ikke bor i området. Møder du nogle du ikke kender, så spørg dem pænt om du kan hjælpe med noget, og eventuelt hvem de søger.

»Dét er aktiv nabohjælp,« fortæller Henrik og fortsætter: »En mulig indbrudstyv der bliver konfronteret på denne måde vil føle sig opdaget og vil finde et andet sted at begå sin kriminalitet,« afslutter han.

Hvornår skal politiet alarmeres

I forbindelse med Henrik's 20-årige ansættelse i politiet, har han en del af forudsætningerne for at tale udfra en politibetjents perspektiv. Derfor opfordre han til at ringe til politiet ved den mindste mistænkelige ting, og det inkluderer alt fra mystiske biler, til hætteklædte mænd på gaden.

»Tænk på at alle disse informationerne bliver noteret i politiets døgnrapport og at de efterfølgende kan findes frem igen, hvilket kan gøre en mulig efterforskning lettere,« fortælles der.

Henrik Iraelsson var i politiet i 20 år – størstedelen af den tid arbejdede han som hundefører:


Billede af Henrik i sine "unge dage" som politibetjent. Privatfoto fra Facebook.

Tryghed er en individuel følelse

Tryghed i hjemmet er en individuel følelse, som én person måske får ved at låse hoveddøren og som en anden måske kan få med et alarmsystem. I dag arbejder Henrik som sikkerhedskonsulent og team-leader hos en af Danmarks største udbydere af privatalarmer til hjemmet. 

»Nogle kan måske godt købe sig til trykhed, andre kan ikke, men der hvor alarmen er effiktiv er at den holder mellem 70% og 75% af tyvene væk. I denne procentdel antages det som oftes er unge mennesker der er ukendt af politiet, og derfor ikke ønsker at blive opdaget ved alarmen går og der bliver taget et billede af dem,« fortæller Henrik.

Trykheden afspejler sig måske også lidt i visheden. Der er mange som har godt af at vide at der har været indbrud, før man rent faktisk kommer hjem. Det er særligt vigtigt i forhold til børn, som måske ikke har godt af at komme hjem og se deres værelse rykket fra hinanden, mens far og mor går i panik, og der står to politimænd på dørtrinet.

»Når en alarm går hos det selskab jeg arbejder hos, bliver der udsendt en sirene og tyvene går som oftest også i en "fotofælde", som tager en serie af billeder. Disse billeder sendes direkte til kontrolcentralen. På billederen verificeres det hvorledes der er tale om en tyv, eller om det er ejeren som ved en fejl har aktiveret alarmen,« fortæller Henrik.

Dette kan ske via en 2-vejs højtaler og en mikrofon. På den måde kan kontrolcentralen tale direkte med tyven eller ejeren af huset. Vedkommende vil blive spurgt om den hemmelige personlige kode, er den korrekt gives der ikke besked til politiet, er den forkert kontaktes politiet, hvorefter der oplyses om det verificerede indbrud.

»Tyven ved aldrig om politiet er lige i nærheden, denne usikkerhed stresser tyven. Samtidig sender vi en vagt til stedet og informerer ejeren af huset om episoden,« fortælles der.

Hvordan kan boligen sikres bedre

Når det kommer til boligen er der også en del ting der kan gøres præventivt, for at sikre den bedre mod indbrud - eller i hvert fald for at forværre tyvens muligheder for at begå et indbrud. Henrik bider specielt mærke i at man skal huske ikke at lade haveredskaber og værktøj stå fremme, og at stigen kan og burde låses fast.

»En tyv kan holdes væk ved at vi alle hjælper hinanden. Vi skal huske at låse værtøj inde i skuret, låse stigen fast og fjerne alle redskaber som en eventuelt tyv vil kunne bruge til at skaffe sig adgang til huset. Vi skal sikre vores døre med indvendige cylindrelåse, og vise udadtil at der er nogen hjemme. Det kunne være at lade kaffekopper stå på bordet eller lade legetøj ligge på gulvet. Man kan også lade lyset brænde, men ikke hele natten,« fortæller Henrik.

Disse tiltag kan dog ikke stå alene

Man skal dog huske på at disse tiltag hverken kan eller må stå alene, der er nemlig som regel ikke nogle specifikke huse som tyvene går efter. Det er naturligt at en tyv vælger et hus hvor der ligger let omsættelige varer fremme, eksempler på disse kan være iPads, mobiler, bærbare computere, kontanter, smykker og bilnøgler. Husk derfor også at ligge disse ting væk natten over, og hvis man over en periode er bortrejst.

»Jeg kunne blive ved,« fortæller Henrik og fortsætter: »Med min erfaring i politiet, hvoraf størstedelen var som hundefører, og de sidste tre år som sikkerhedskonsulent hos bl.a. Verisure, så har jeg været ude ved rigtig mange indbrud og optage anmeldelser. I min tid som politimand var jeg tilmed også med til at "fange" og anholde mange tyveknægte. Disse erfaringer har jeg taget med mig i jobbet som konsulent, netop for at hjælpe og sikre borgerne,« fortæller Henrik Israelsson afslutningsvis til Skipperposten.

Henrik har også tilkendegivet at han stiller op til et borgermøde, hvor han vil dele ud af lidt informationer omkring indbrud og mulighederne for sikring af hjemmet. Han håber også at politiet vil deltage i dette arrangement, som endnu ikke er planlagt og endnu ikke har en fastsat dato.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering