Cykeltyv på Horne St. viste sig at være cykelejer

I disse tider hvor alle er ekstra opmærksomme sker der nogle gange småfejl

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

En advarsel om en mulig cykeltyv på Horne St. blev tirsdag distribueret gennem Facebook, senere kom det dog frem at den angivede "tyv" rent faktisk var den ærlige og redelige ejermand af køretøjet. Dette blev da også meldt ud i det øjeblik hvor fejlen blev opdaget, sammen med en undskyldning.

Det viser sig at ejeren af cykelen var nødsaget til at benytte værktøj for at få cykellåsen op, efter at der angiveligt var begået hærværk på denne.

»Jeg beklager meget over for drengen, at jeg tog billeder af dig, og undskylder til dig. Men vi prøver alle inclusive mig selv, at forsøge [at] stoppe alle de tyverier og indbrud som flurerer omkring os. Og det er selvfølgelig ikke meningen at vi skal gøre alle mistænkelige omkring os. Undskyld til drengene endnu engang,« sådan skrives der efterfølgende på Facebook.

Man må dog værdsætte borgerens indsats i kampen mod indbrud, og ting som disse sker nu engang bare i disse tider, med overvejende mængder af ubudne gæster rundt omkring i det lokale.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering