Travlhed hos Buffalo Pizza & Kebab onsdag aften

Buffalo Pizza & Kebab blev onsdag aften stærkt forsinket med leveringen af mad

Der var travled hos Buffalo Pizza & Kebab i Hirtshals onsdag aften, specielt da pizzariaet omkring klokken 18.00 pludselig modtog en masse bestillinger på én gang. Pizzariaet måtte beklage overfor nogle kunder, med besked om at deres mad desværre var blevet forsinket.

Det drejede sig specielt om de sidste tre udbringninger som hen ad den sene aften gik i hårknude, der har dog hele aftenen været mere besvær end normalt, da den egentlige pizzakok ikke mødte op, og man blev derfor nød til at tage en anden kok ind. Derudover var kun den ene af de to pizzaovne blevet tændt, og de store ovne tager lang tid at varme op.

»Vi havde ventet i én time og maden var stadig ikke kommet, så jeg ringede ind,« fortæller en kunde, som har ønsket sig anonym, og fortsætter: »Pizzaerne kom først efter to en halv time, men vi fik rabat og gratis sodavand.«

Buffalo Pizza & Kebab er Hirtshals mest populære pizzaria, det viser en meningsmåling foretaget af Skipperposten.

Kommentarer & synes godt om