Politiet opfordrer: Beskyt dit hjem mod tricktyve

Politiet og Det Kriminalpræventive Råd giver tips til beskyttelse mod tricktyve i hjemmet

Mere end 7 år siden

Nordjyllands Politi opfordrer borgere til at læse op på og forstå de særlige kendetegn ved tricktyveri i hjemmet.

"Det mest almindelige er, at en eller to personer ringer på døren og beder om hjælp eller siger, at de kommer fra hjemmeplejen eller for at aflæse el. Personen eller personerne beder derfor om at komme ind. Du bør være opmærksom, hvis en fremmed vil lukkes ind," skriver Nordjyllands Politi.

Det Kriminalpræventive Råd har i øvrigt følgende råd, når det kommer til tyverisikring af den private bolig.

Når du får besøg i din bolig

• Kig i dørspionen, ud af vinduet eller lignende, før du lukker nogen ind.
• Brug en sikkerhedskæde og luk aldrig døren helt op før du ved, om det er en person, du kender eller har en aftale med.
• Har du ikke sikkerhedskæde på din hoveddør, anbefales det at få det monteret.
• Hvis du bor alene, kan du overveje kun at skrive dit efternavn på dørskiltet/postkassen.

Omtange i hverdagen

• Taske, pung og mobiltelefon bør ikke ligge frit fremme.
• Lad være med at have for mange kontanter hjemme.
• Betal dine regninger gennem Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) eller på netbank.
• Gem smykker og andre værdier væk, når du ikke bruger dem.

Politiet opfordre alle til at læse mere på Det Kriminalpræventive Råd's hjemmeside, www.dkr.dk.

Kommentarer & synes godt om