Antik- og loppemarked hos Lykkegaard i weekenden

I weekenden afholder Lykkegaard Galleri deres antik- og loppemarked ved Tversted

Lørdag den 1. september fra klokken 11.00 til 17.00 afholder Lykkegaard Galleri antik- og loppemarked på Bindslevvej 54 ved Tversted. Alle er meget velkomne, oplyser galleriet.

Lørdag i denne weekend, fra klokken 11.00 til 17.00, afholdes der antik- og loppemarked hos Lykkegaard Galleri i Tversted. Der er lagt op til en dag med masser af gode kræmmerkøb, samt mulighed for at stille den lille sult med pølser, sandwich eller kage, som sælges af de lokale spejdere.

Ved samme lejlighed overgår Lykkegaard Galleri fra at have åbent dagligt, til at have åbent fredag, lørdag og søndag.

Velkommen til vores hyggelige antik- og loppemarked lørdag d. 1. september 2018, (hvor) 10 private og erhvervsdrivende kræmmere sælger masser af gode ting, skriver Lykkegaard Galleri i deres invitation til arrangementet.

Lykkegaard Galleri & Marskandiser er - som indehaverne selv beskriver - en blandet landhandel, som består af en stor marskandiserbutik med nyere og ældre design, samt retrovarer og antikviteter. Derudover sælger Lykkegaard Galleri & Marskandiser også meget andet, som f.eks. vin og spiritus, konfekture, kaffe/te, boligtekstiler, tasker, tøj, flag og mere.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering