Color Line sætter SuperSpeed 1 tilbage i rute

SuperSpeed 1 sættes nu i fast rute som godsfærge mellem Kristiansand og Hirtshals

Populær artikel

Midt i den særlige situation, som vores samfund og ikke mindst hele Europa og resten af verden befinder sig i på grund af corona-pandemien, kan der meldes om en positiv udvikling fra midten af Skandinavien. Efter at have været taget ud af drift for planlagt dok og efterfølgende oplægning, genindsætter Color Line allerede i dag SuperSpeed 1 i fast rute mellem Kristiansand og Hirtshals med én daglig tur.


Billede: Hirtshals Havn

SuperSpeed 1 blev taget ud af ordinær drift mandag den 16. marts 2020 som konsekvens af myndighedernes COVID-19 tiltag. Oprindeligt skulle al trafik med SuperSpeed 1 være indstillet til og med den 13. april, men på grund af den store efterspørgsel fra godtransportsektoren, indsættes SuperSpeed 1 nu som ren godsfærge i en periode.

Hirtshals Havn har kun oplevet en mindre reduktion i godstransporterne mellem Norge og Hirtshals under pandemien, hvilket den fortsatte færgetrafik mellem Hirtshals og Norge er et tydeligt bevis på. Færgerederierne Color Line, Fjord Line og Smyril Line besejler alle fortsat Hirtshals Havn dagligt og påtager sig dermed en afgørende samfundsmæssig forpligtelse ved at opretholde forsyningerne til landenes befolkninger.

I den aktuelle - og for verden meget kritiske - situation, som vi står i, ser vi nogle forskydninger i godstransporterne. Her er Hirtshals kommet til at stå endnu stærkere med hensyn til godstransporterne mellem Norge og det europæiske kontinent, og det tager vi som udtryk for, at korridorerne over Hirtshals er både effektive og attraktive, siger Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens Kirketerp Jensen.


Billede: Hirtshals Havn

I en situation, hvor alle virksomheder, hele industrier og hele godstransportbranchen er pressede, afsøges alle muligheder for at optimere drift og transporter i endnu højere grad end til daglig. Hirtshals Havns administrerende direktør, Jens Kirketerp Jensen mener, at vi alle skal bruge denne globale timeout til at tænke i nye og grønnere transportløsninger.

Vi ved alle, at der vil være en dag efter den nuværende corona-nedlukning, og vi kan naturligvis tage en masse læring af det vi ser i øjeblikket. Derfor har vi lige nu en unik mulighed for at se fremad og finde nye og bedre transportløsninger - grønnere løsninger - end dem, de fleste anvender i dag. Ved at benytte multimodale transporter, der kombinerer sø-, vej- og banetransport bliver godstransporten mere bæredygtig og bidrager dermed til den grønne omstilling, afslutter Jens Kirketerp Jensen.

Denne reklameplads vises over 4.000 gange om ugen!

Denne reklameplads er ledig. Klik på knappen herunder for at læse mere om annoncering i Skipperposten.

Kommentarer & synes godt om

Denne reklameplads vises over 4.000 gange om ugen!

Denne reklameplads er ledig. Klik på knappen herunder for at læse mere om annoncering i Skipperposten.