Flot præstation af B75 ved Grand Prix

Klubben var i weekenden til et stærkt stævne i Odense.

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Lørdag og søndag var en lille flok bordtennisspillere fra B75 i Odense til et af landets stærkest besatte stævner, som er OB Grand Prix.

Deltagerne fra B75 var Daniel Christensen, Jens Rosenbaum, Tobias Dyrendal, Song Han, Martin Lund Nielsen, Frederik Lund Kjeldsen og Phillip Møller. Niveauet til dette Grand Prix var rigtig højt. B75 spillede heldigvis også rigtig mange flotte kampe og gjorde god figur.

Den spillende kinesiske træner fra B75 Song Han vandt begge sine to rækker. Lørdag stod den på Dame Elite. Efter at have vundet alle sine kampe på vej til finalen uden at tabe et eneste sæt kom Song Han i modvind straks fra start i finalen.

Finalemodstanderen var kinesiske Wu Xiaoning fra Køge Bugt, som vandt de første to sæt, men herefter tog Song Han over og vandt de tre efterfølgende 3 sæt. Dermed blev hun blev vinder af Dame Elite rækken efter en spændende 3-2 finalesejr.

Song Han fra B75.

Om søndagen stillede Song Han op i Herre Klasse 1, hvor hun igen gik hele vejen til finalen. Her slog hun Thomas Hansen fra København BTK 3-0.

Song Han fra B75 vandt Dame Elite og Allan Bentsen fra Roskilde på sejrsskamlen i Herre Elite. 

I U21 Elite spillede Daniel Christensen søndag helt forrygende. Han lagde ud med at vinde ikke mindre end 3-0 over ungdomslandsholdsspilleren Emil Madsen. Herefter ventede Kasper Furbo, hvor Daniel på imponerende vis, efter at have været nede 4-10 i 5. sæt, vinder 8 bolde i træk og dermed kampen.

Daniel Christensen fra B75.

Næste kamp var kvartfinale mod Jeppe Spottog fra Holme Olstrup. Daniel fører 10-7 i 5. og afgørende sæt, men mister fokus og taber desværre 10-12. Således nåede Daniel til kvartfinalen i U21 Elite.

I Herre Klasse 3 spillede junioren Frederik Lund Kjeldsen fra B75 (som ses på forsidefotoet øverst) sig i finalen. Det blev en fantastisk flot spillet og spændende kamp. Dog måtte Frederik se sig besejret. 

Under stævnet blev Daniel kontaktet af træner Christoffer Petersen fra københavnske BTK, som også er tilknyttet landsholdets Team Danmark Center i Brøndby. Christoffer har inviteret Daniel til at være en defensiv sparringspartner i Brøndby Centeret.

Stort tillykke med de flotte resultater ønskes alle i B75 af Skipperposten!.

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering