Superfærgers flydende naturgas gavner norsk turisme

Stor ski-event i Hirtshals den 15. april

Vær venligst opmærksom på at denne artikel er udgivet for over et halvt år siden.

Fjordlines nye superfærger MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord sejler som bekendt på flydende naturgas, det såkaldte LNG, og allerede nu kan man på det norske vestland se en positiv afsmittende effekt på turismen. Alt sammen på grund af mindre CO2 udledning.

”Vi kan se at færgernes brug af LNG ændrer klimaet på Vestlandet i positiv retning”, fortæller Jens Inge Ståldalen der er chefkonsulent i det norske turistråd med hovedsæde i Bergen til radiostationen SKAGA FM.

Coriolis-effekt gavner sommer og vinter-turismen på Vestlandet

”Den såkaldte Coriolis-effekt gør, at vi på ski-destinationen Sirdal ved Stavanger henover en 5 års periode vil få 7 cm mere sne om året i gennemsnit. Dette vil betyde en massiv tilstrømning til denne destination. Coriolis-effekten fremkommer ved jordens rotation og blev opdaget i 1835 af den franske matematiker Gaspard-Gustave Coriolis. Når jorden drejer, bevæger et punkt ved Ækvator sig meget hurtigere end et punkt ved en af polerne.

Denne bevægelse skaber helt bestemte mønstre på jorden, f.eks. påvirkes vinde og havstrømme, og denne effekt slår nu igennem hos os i Bergen på grund af Fjordlines færger”, siger Jens Inge Ståldalen.

”Det mest fantastiske er, at også sommerturismen ændrer sig på Vestlandet affødt af Fjordlines miljøbevidste satsning. Gennemsnitstemperaturen stiger kraftigt henover de kommende år, så der er basis for at udfordre charterturismen. Måske kan Bergen ligefrem plyndre lidt turister fra destinationer som Mallorca og Gran Canaria. Vi har i hvert fald store forventninger, og vi vil forsøge at geare Bergen-området til disse udfordringer i fremtiden”, fortæller Jens Inge Ståldalen til SKAGA FM.

Stor Ski-event i Hirtshals den 15. april

”Vi har besluttet at lave en stor event i Hirtshals den 15. april, hvor Fjordline i kæmpestore containere fragter masser af sne til Vestkajen i Hirtshals. Det er den meget overskuds-sne fra Sirdal Skidestination som vi bruger.

I Hirtshals vil vi denne ene dag lave en kæmpestor skibakke, hvor vi bruger Trappen på Vesthavnen. Samtidig er der gratis Slush-Ice til alle børn. Det er en event som vil sætte Fjordline, Vestlandet i Norge og Hirtshals på landkortet”, forventer Jens Inge Ståldalen.

”Dette er kun starten vi ser af denne LNG-effekt som Fjordline er med til at sætte skub i. Jeg har ikke fantasi til at forudsige hvad der sker om bare 5-10 år, men jeg glæder mig”, udtaler chefkonsulent Jens Inge Ståldalen til SKAGA FM.

Pressemeddelse fra vores gode venner hos Skaga FM ;-)

Kommentarer & synes godt om



Denne reklameplads er ledig, kunne din virksomhed få gavn af pladsen? Så læs mere her:

Læs mere om annoncering