Color Lines nye logistikcenter indviet

Color Line indviede tirsdag rederiets nye logistikcenter i Hirtshals

7 måneder siden
Populær artikel

Color Lines strategiske prioritering af bæredygtighed samt Hirtshals' betydningsfulde rolle i fremtidens logistikløsninger i Nordeuropa, var nogle af koncerndirektør, Trond Kleivdals primære fokuspunkter, da han tirsdag den 4. februar 2020 holdt sin åbningstale ved indvielsen af rederiets logistikcenter i Hirtshals.

Med ibrugtagningen af det nye logistikcenter samler Color Line samtlige logistikaktiviteter omkring rederiets færger i Hirtshals. Det betyder, at forsyningen af alle Color Lines færger, der har destinationer i henholdsvis Norge, Sverige, Tyskland og Danmark, i fremtiden sker ud fra Hirtshals.


Fotograf: Hirtshals Havn

Sideløbende med idriftsætningen af logistikcenteret, tager Color Line desuden et afgørende skridt i digitaliseringen af færgeforsyningen. Dette sker i form af et nyt lagerstyringssystem, som på baggrund af en integration mellem logistikcenteret og færgebutikkerne bl.a. skal optimere vareflowet, således de rejsende får en endnu bedre oplevelse, når de besøger butikkerne på rederiets færger.

Ved gårsdagens arrangement i Color Lines logistikcenter fik op mod 100 gæster et indblik i fremtidens varelogistik, samtidig med at de kunne nyde mad fra Color Hotel Skagen. Her blev der givet et levende billede af rederiets arbejde med alle dimensioner af bæredygtighed og effektivitet.


Fotograf: Hirtshals Havn

Rederiet har en målsætning om, at de gennem en innovativ tankegang vil bringe Nordeuropas passager- og godstransport ind i en klimavenlig fremtid. Dette var de centrale budskaber fra koncerndirektør, Trond Kleivdal, hvor han også pointerede Hirtshals' position i fremtidens logistikløsninger, inden han sammen med borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt klippede snoren til det nye logistikcenter i Hirtshals.


Fotograf: Hirtshals Havn

Det nye logistikcenter er ikke blot en minepæl for Color Line - men også for industrielt byggeri, som med bygningen demonstrerer viljen til bæredygtighed; bl.a. gennem en aktiv integration af solceller er logistikcenteret opført i henhold til den frivillige bygningsklasse 2020, som er en lavenergiklasse, der skal sikre et minimalt energiforbrug.

Denne reklameplads vises over 0 gange om ugen!

Denne reklameplads er ledig. Klik på knappen herunder for at læse mere om annoncering i Skipperposten.

Kommentarer & synes godt om

Denne reklameplads vises over 0 gange om ugen!

Denne reklameplads er ledig. Klik på knappen herunder for at læse mere om annoncering i Skipperposten.