Piraja måtte i nat hjælpes i havn på grund af vejret
Både Margrethe Gaardbo, fra Hirtshals Redningsstation, og Astrid Ann hjalp Piraja i havn
Omkring klokken 01.45 i nat, måtte Hirtshals Havn gøre klar til den helt store bugsering, af fiskerbåden Piraja. Piraja som var på vej i havn, måtte vente lidt uden for indsejlingen, da man frygtede at skibet, på grund af den 3,7 meter høje sø, kunne støde på havnen, hvis man sejlede ind alene.
Personale på Hirtshals Redningsstation blev indkaldt og sejlede med Margrethe Gaardbo ud til Piraja, hvor man i forvejen var igang med at gøre klar til at Astrid Ann kunne bugsere Piraja ind med wire mellem skibene.
I havnen lå også bugserbåden Tubring, som hvis nødvendigt kunne træde til og hjælpe.
Omkring klokken 03.00 var Piraja i havn og auktionen forbi. Hirtshals Redningsstations personale kunne sejle tilbage til deres plads, og det samme kunne Astrid Ann og Piraja.
Billeder
Vejret var så træls at der var umuligt at tage billeder, vi prøvede alligevel og dette var hvad vi fik ud af det.
Hirtshals Redningsstation sejlede ud med blå blink.
Bugseringsbåden Tubring ventede i havnen.
Redningsstationen sejlede tilbage i havn.
Piraja sejler mod sin havneplads.
- Kategori: Havn
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om