Nordsøen Oceanaries 38 tons tunge akrylrude er ankommet

I nat kørte man den tons tunge rude til Oceanariet - og i dag klokken 10.30 læssede man den af

Mere end 11 år siden

Det var et stort og facinerende arbejde, som tirsdag formiddag udspillede sig ved Nordsøen Ocearnariet i Hirtshals, da den nye akvarierude, som er lavet af akryl, skulle løftes af lastbilen.

Den nye avarierude er er 6 meter høj, 12 meter lang, 41 cm tyk og vejer hele svimlende 38 ton. For at få ruden skulle der også eksperter til, så Aqua Teknik fra Esbjerg var også tilstede under cerminoen og samtidig også leverandører af ruden, med ansvar under transporten.

Til forskel for den første rude, der blev leveret i Hirtshals i 1998 i 5 stykker og limet sammen på plads, er den nye rude samlet i et stykke. Producenten, Nipura fra Japan, er også producent af verdens største akvarierude som er i Dubai Mall.

Hvordan har forløbet flasket sig?

Planlægningen af udskiftningen af den gigantiske akvarierude på Nordsøen Oceanarium kulminerede i dag, ved modtagelsen af den 38 ton tunge, nye akrylrude. Ruden blev sejlet fra Kobe i Japan for mere end 2 måneder siden, og ankom til Bremerhaven i Tyskland i midten af november.

Efter en kompliceret tur gennem Tyskland, hvor vejarbejder og transport- og toldbestemmelser forsinkede transporten, er det nu lykkedes at få den til Hirtshals. Den sidste del af transporten foregik i nat og i morges omkring klokken 04.00 ankom den til Hirtshals på en stor blokvogn, og blev omkring klokken 10.30 læsset af ved Oceanariebygningen. Her skal ruden så ligge, indtil den i midten af januar skal løftes ind gennem taget på bygningen, og på plads af en enormt stor kran.

Grunden til at den enorme akrylrude skal skiftes ud er branden i 2003, hvor hele oceanariebygningen blev totalskadet. I begyndelsen af marts måned 2012 opstod flere tynde og overfladiske revner i akrylen. Efter mange undersøgelser blev der konstateret, at varmepåvirkning under branden er årsagen til at akrylen krakelerer, og det blev derfor besluttet at påbegynde planlægningen med at skifte hele ruden.

Billeder

Kommentarer & synes godt om