Statoil på Vestergade lancerer nyt madkoncept

Smag og kvalitet er i fokus, men byens nye spisested har ikke umiddelbart..

Mere end 5 år siden

Denne sommer er der kommet et nyt sted at ty til, når sulten melder sig, og madlavning er en by i Rusland. Smag og kvalitet er i fokus, men byens nye spisested har ikke umiddelbart et navn, der normalt forbindes med god, gedigen cafémad eller lækker takeaway. Det ønsker Statoil i Hirtshals at ændre på.  Stationen på Vestergade 1 har nemlig denne sommer lanceret et madkoncept med fokus på råvarer af høj kvalitet og god smag. Maden tilberedes først ved bestilling og kan enten nydes i loungen, på farten eller derhjemme.

Lune stenovnsboller, saftige bøffer, sprøde salater, spicy spidskål og krydderurtetoppings lyder ikke umiddelbart som ingredienser, der indgår i et måltid fra en tankstation. Men ”mad fra tanken” behøver ikke være kedelig og af dårlig kvalitet. Hos Statoil på Vestergade glæder man sig til at give kunderne en forbedret og overraskende god madoplevelse, der skal gøre op med den typiske opfattelse af deres mad: 

- Vi er rigtig glade for at have udvidet vores menu, så vi nu kan tilbyde vores kunder flere gode og lækre alternativer til den mere traditionelle mad fra tankstationen. Vores nye mad tilberedes med de bedste råvarer og giver en smags- og kvalitetsoplevelse, de fleste nok ikke tror, de kan få her hos os. Hvem regner med, at vi fx kan servere en burger med saftig bøf af dansk ungkvæg eller en stenovnsbagt pizzaklap, der smager af Italien? , siger Per Thrane, der er butikschef på Hirtshals nye spisested.

Til hele familien

Det nye madkoncept er udviklet med omtanke for smagsløgene hos både børn og voksne, unge og gamle. Og Per Thrane kan allerede nu ane et købsmønster blandt kunderne:

- Vi ser typisk, at yngre børn vælger vores stenovnsbagte pizzaklap, mødrene foretrækker kyllingeburgeren, mens fædre og drenge vælger okseburgeren eller vores nye luksushotdog, lyder det fra butikschefen.

Klassikeren er blevet mere moderne

Hotdoggen kendetegner om noget klassisk tankstationsmad. På Vestergade kan kunderne fortsat sætte tænderne i en traditionel hotdog. Men som en del af det nye madkoncept har man valgt at tilbyde kunderne en opgradering af klassikeren – nemlig luksushotdoggen ’Real Hotdog’.

Real Hotdog laves med surdejsbrød og frankfurterpølse og fås med 3 forskellige toppings – fx en Mexican med stegte peberfrugter, spicy mayo og persille pesto.

Hotdoggen har altid været en bestseller, og vi synes derfor, det kunne være sjovt at lave en opgraderet variant, der matchede vores nye madkoncept, forklarer Per Thrane, der håber, at hotdogelskerne har lyst til at smage den nye luksusudgave af slagsen.

Ud over Real Hotdog, okseburger, kyllingeburger og pizzaklap tilbyder tankstationen grillede sandwich lavet på økologisk, langtidshævet brød.

På trods af madens høje kvalitet er priserne fortsat fornuftige. Både den nye luksus hotdog, kyllinge- og okseburgeren koster 39 kr. og en pizzaklap med parmaskinke og rucola fås for 29 kr.

Spis på farten, i loungen eller derhjemme

Kunderne kan vælge at nyde maden på farten, i loungen eller tage maden med hjem – præcis som på de fleste andre takeaway-restauranter.

Denne reklameplads vises over 4.000 gange om ugen!

Denne reklameplads er ledig. Klik på knappen herunder for at læse mere om annoncering i Skipperposten.

Kommentarer & synes godt om

Denne reklameplads vises over 4.000 gange om ugen!

Denne reklameplads er ledig. Klik på knappen herunder for at læse mere om annoncering i Skipperposten.