Team Horne-Hirtshals tager kampen op mod Cancer

Igen i år tager pigerne fra Team Horne-Hirtshals i oktober kampen op mod kræft

Mere end 9 år siden

Igen i år tager pigerne fra Team Horne-Hirtshals kampen op mod kræft. Det er helt bokstavelig talt, når U15- og U18- pigerne til fordel for Knæk Cancer, spiller opvisningskamp på kunststofbanen bag Hirtshals Idrætscenter den 29. oktober 2016, klokken 12.00.

Til arrangementet vil det være muligt støtte kampen med kræft, ved køb af målaktier, kage og kaffe.
Ole Kjærsgaard modtager også donationer på MobilePay - telefon: 51 51 41 88.

Alle interesserede er velkommen ved Kunststofbanen bag Idrætscenteret.

Sidste års indsamling

Sidste år samlede pigerne i alt 20.342,50 kroner til kampen mod cancer.

- Mange tak for hjælpen i dag! Uden alle de frivillige der har lagt arbejde i Knæk Cancer-projektet, havde det ikke været muligt at få sådan et stort arrangement op og stå!, sådan skrev Laura Skov Heilesen sidste år efter arrangementet på Team Horne-Hirtshals Facebook-side og fortsætter:

- Tak til alle tilskuerne, til dem som har bagt kage og kommet med sodavand og kaffe. Tak til dem der solgte det. Tak til dem der har delt begivenheden på Facebook. Tak til mine holdkammerater og U13 for at være med på idéen. Tak til klubben og mange tak til min far, for at holde styr på det hele!, udbrød hun angiveligt.

Herefter afslørede Laura afslutningsvis indsamlingens høje beløb:

- Vi har i alt samlet 20.342,50 kr. sammen!

Kommentarer & synes godt om