Johnny Madsen-billetter sælger som varmt brød

Allerede tre timer efter billetsalgets start var over halvdelen af billetterne væk

Mere end 5 år siden

Torsdag formiddag, klokken 10.00, startede Hirtshals Musikforening udsalget af billetterne til Johnny Madsen og trio-koncerten, som finder sted på Nordsøen Oceanariet fredag den 5. oktober, klokken 20.00.

Allerede tre timer efter billetsalgets start var over halvdelen af billetterne afsat, og i skrivende stund er sansynligvis endnu flere af de meget efterspurgte billetter til koncerten, som først afholdes om 9 måneder, allerede afsat. 

Det er dog også Hirtshals Musikforenings erfaring, at billetterne til disse koncerter bliver hurtigt udsolgt, derfor opfordrede musikforeingen også allerede flere dage i forvejen, om at købe billetten snarest muligt efter billetsalgets start.

Til koncerten diskes der som tilvalg op med stegt flæsk og persillesovs ad libitum, hvilket formodenlig ikke trækker ned i billetsalget.

Billetter til koncerten med Johnny Madsen kan købes på Hirtshals Musikforenings hjemmeside.

Kommentarer & synes godt om