Nyt kunsthus for børn inviterer til forpremiere

Nyt kunsthus for børn i Hirtshals inviterer til eksklusiv forpremiere under Naturmødet

Mere end 6 år siden

BIBINA Danmark inviterer til eksklusiv forpremiere på nyt kynsthus for børn i Hirtshals, hvor børn kan træde ind i kunstens eventyrlige verden med tre meter lange havfruer, mystiske skibsvrag og vilde dybhavsvæsner, under Naturmødet.

Kæmpe-havfruer, en dybhavsmission og prisbelønnet illustrationskunst for børn. Der er bare nogle af de eventyr børn kan begive sig ud på, når Hirtshals' nye kunsthus for børn, BIBIANA Hirtshals, åbner dørene til en eksklusiv forpremiere ved Naturmødet 2019.

Nyt kunsthus for børn i Hirtshals skal fremme børns møde med kunst

I det gamle vodbinderi på Hirtshals Havn sker der mystiske ting. Havfruer boltrer sig, havdyr flokkes og magiske lysende papirklip fortæller store eventyr fra de syv have. Senere på året åbner BIBIANA Danmark, i samarbejde med Hjørring Kommune og Nordea-fonden, nemlig et nyt kunsthus for børn på den stemningsfyldte havn.

Men allerede under Naturmødet kan børn og barnlige sjæle få et unikt kig ingenfor i det magiske hav-univers.

I BIBIANA tror vi fuldt og fast på, at kunst for børn kan udfordre vores vante tankegange, hjælpe og med at forstå hinanden, og give os evnen til at se verden med nye øjne. Gennem kunst fremmer vi børns stemme i samfundet, og bygger bro mellem filisofi, etik og naturvidenskab, siger Janne Bech, direktør og kurator i BIBIANA Danmark.

Kunst for børn er nemlig en helt særlig og ofte overset kunstgenre, men i år er det i fokus under Naturmødet, når BIBIANA Hirtshals slår dørene op for første gang.

Særligt besøg af 'Danmarks kunstskib' M/S BIBIANA under Naturmødet

Udover det nye kunsthus inviterer BIBIANA Danmark også Naturmødets gæster med på andre spændende eventyr. Blandt andet får Hirtshals særligt besøg, når M/S BIBIANA, Danmarks Kunstskib for børn, kaster anker.

I lastrummet på den smukke carolinercoaster, kan børnene se udstillingen "Dybhavseventyr", der bygger på det fantastiske univers fra børnebogen af samme navn, med prisbelønnede illustrationer af kunstneren Veronika Klímová. Her fortælles historien om søslangen og lygtefisken, der danner et helt specielt venskab i en ellers mørk verden, på bunden af det dybeste hav. Når børnene træder ned i lastrummet, træder de direkte ind i et univers af mørke tentakler og sære dybhavsvæsner.

BIBIANA Hirtshals og M/S BIBIANA er støttet af Nordea-fonde, Hjørring Kommune, samt andre lokale kræfter.

Alle aktiviteterne kan i øvrigt gæstes af alle og er under Naturmødet helt gratis.

Kommentarer & synes godt om