Warning: mysql_num_rows() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /var/www/priverv.dk/skipperposten/func/autotaskexecutor.php on line 12

Warning: mysql_fetch_array() expects parameter 1 to be resource, boolean given in /var/www/priverv.dk/skipperposten/func/autotaskexecutor.php on line 18
Skipperposten | Ny multibane på vej i Tornby

Ny multibane på vej i Tornby

Tornby Idrætsforening har opnået støtte fra Nordea-fonden og DBU til anlægningen

Mere end 13 år siden

Tornby Idrætsforening har opnået støtte fra Nordea-fonden og DBU til anlæg af en multibane ved 
Tornbyhallen. Banen forventes klar i september 2014. 

Med støttekroner fra Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje bliver en multibane i Tornby en realitet i løbet af året. 

Multibanen på 18 x 36 m. vil blive placeret mellem børnehaven og skolen lige overfor Tornby hallen. 

Udover at blive et naturligt socialt samlingssted, vil banen også muliggøre mange former for boldspil både i dags- og aftentimer året rundt for alle byens borgere. 

Formand Henrik Willadsen ser frem til at få en multibane i klubben, der vil være til gavn for mange i byen: ”Multibanen vil supplere vores eksisterende faciliteter på fornem vis, og jeg er sikker på, at den hurtigt vil blive en naturlig og foretrukken hjemmebane for boldspillere i alle aldre og institutioner i nærområdet.” 

Multibanepulje baner vejen Nordea-fonden har med sin multibanepulje på 10 millioner kroner gjort det muligt for blandt andet Tornby Idrætsforening at anlægge en af de eftertragtede baner: 

 ”Vi er glade for, at Tornby Idrætsforening vil bane vejen for, at endnu flere får mulighed for at dyrke boldspil og være fysisk aktive året rundt,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmer gode liv. 

Også Dansk Boldspil-Union glæder sig over udsigten til en multibane i Tornby: "Det er fantastisk, at Tornby Idrætsforening drevet på frivillig basis har ansøgt puljen og ønsker en multibane, der kan skabe bevægelse i lokalområdet. Det siger både meget om behovet for multibaner, der kan motivere til nytænkning, fastholde fodboldspillere og udvikle dansk fodbold - og om værdien af vores frivillige foreningsliv," siger Jesper Møller, formand i Dansk Boldspil-Union. 

Arbejdet med multibanen starter i løbet af sommeren, og banen forventes færdig i slutningen af året.

Kommentarer & synes godt om