Derfor fejres grundlovs- og Far´s dag i dag

Grundlovsdagen er det tætteste man kommer på en dansk nationaldag

Mere end 11 år siden

Der er god grund til at fejre dagen i dag, det er nemlig både gundlovsdag og Far's dag, 
og derfor er der god grund til at slappe af og forkæle fædrene.

Far's dag

Far's dag fandt første gang sted den 19. juni 1910 i USA. Dagen for fædre blev indført i Danmark i 1935.

Fra 1947 og indtil 1956 var Far's dag den anden søndag i november. Den dag blev dog ikke helt accepteret, og traditionen blev derfor flyttet tilbage til den 5. juni.

I alle de øvrige nordiske lande er det stadig Far's dag den anden søndag i november.

Grundlovsdag

Den 5. juni, er den dag man kommer tættest på en dansk nationaldag, da det er dagen, hvor den første danske grundlov blev indført i 1849.

En nationaldag er en dag, hvor der er sket noget betydningsfuldt eller historisk for en nation. Grundlovsdag og valdemarsdag er de mærkedage, der i Danmark, mest forbindes med nationaldage. Grundlovsdag fordi grundloven blev indført og valdemarsdag fordi det var dagen hvor Dannbrog, i følge sagnet, faldt ned fra himlen. (Den 15. juni).

Grundlovsdagen er, som oftes en fridag og fejres med grundlovsmøder og grundlovstaler rundt omkring i det ganske land.

I Tornby afholdes der grundlovsmøde ved Tornby og Vidstrup Kirker. Det starter kl. 14.00 og slutter kl. 15.00 og foregår i haven ved sognegården. Flaget hejses og der holdes tale af Mogens D. Jensen, der er forstander ved Horne efterskole. Desuden vil eleverne fra efterskolen underholde og der kan købes kaffe og kage.

I Tversted afholdes der både grundlovsdag og standerhejsning, ved Tversted Bjærgelaug og Tversted Borger og Turistforening. Det foregår kl. 13.00 på Bådepladsen ved Tversted strand. Gæstetaler er Torben Stæhr fra Skov- & Naturstyrelsen.

Kilde: Wikipedia.

Kommentarer & synes godt om