Igen i år er der tøndeslagning ved Vestmolen

Traditionen tro afholdes der i år endnu engang fastalavnsfest i havnebasinet

Mere end 7 år siden

Traditionen tro inviteres der igen i år til fastalavnsfest med tøndeslagning på Hirtshals Havn. Du har, som altid, også selv mulighed for at springe i overlevelsesdragten, og slå katten af tønden i den bette Jollehavn ved Hirtshals Redningsstation.

Som de forrige år stiller Hirtshals Redningsstation overlevelsesdragter tilrådighed for udlån, og endnu en ting som følger traditionen er at 'havkattedronningen'  eller 'havkattekongen' vinder en havkat.

Der serveres efter tøndeslagningen varm kaffe, fastelavnsboller, fiskefrikadeller og en lille dram på redningsstationen.

Arrangementet løber af stablen søndag den 11. februar, klokken 13:00, ved Hirtshals Redningsstation.

Kommentarer & synes godt om