Sommerhus i Tversted udsat for indbrud
Et sommerhus på Falkevej i Tversted blev mandag udsat for indbrud
Mandag aften kunne ejerne af et sommerhus på Falkevej i Tversted konstatere, at en stor rude var blevet knust og at effekter fra huset var forsvundet. Nordjyllands Politi modtog kort tid herefter en anmeldelse om indbruddet.
Gerningsmanden havde skaffet sig adgang til sommerhuset ved at knuse en stor rude med en endnu ukendt genstand, hvorefter hele huset var blevet gennemrodet. Politiet oplyser, at der på tidspunktet for anmeldelsen, ikke var overblik over de stjålne effekter.
Nordjyllands Politi hører gerne fra borgere, som kan bistå med vigtig information, i forbindelse med nærværende sag.
- Kilder: Nordjyllands Politi
- Kategori: Kriminalitet & udrykning
- Område: Tversted
- Udskriv artiklen
- Reklamation
Kommentarer & synes godt om