B75 sejrede mod Søhøjlandet i Silkeborg søndag

Søndag stod den på topkamp mod Søhøjlandet i Silkeborg - en sejer var et krav

Mere end 11 år siden

B75s førstehold kunne efter fredagens komfortable 8 - 0 sejr over OB, på ingen måde hvile på laurbærrene.

Søndag stod den på topkamp mod Søhøjlandet i Silkeborg og inden kampen lå begge hold på 1.divisions andenplads/tredjeplads. Hvis B75s chance for at nå målet om en 1. eller 2. plads med kvalifikationsspil til Stigadivisionen til følge skulle bevares, var en sejr over det stærke hold fra Midtjylland et krav.

B75 stillede op med samme hold, som i fredagens kamp imod OB: Istvan Moldovan, Jakub Dorocinski, Martin Lund Nielsen og Emil Jangvik og det velspillende mandskab hvilede på ingen måde på laurbærrene.

Med to single sejre til Istvan og Jakub hver især, og en single sejr til både Martin og Emil, samt 2 double sejre til B75 mandskabet, hev de nordjyske batmænd en 8 - 5 sejr i hus. De ligger dermed nu på 1. Divisions andenplads med to point ned til netop Søhøjlandet, som har spillet én kamp mere end B75.

Lørdag d. 7. marts møder B75 Triton fra Odense på udebane og søndag d. 8. marts Københavns BTK ligeledes på udbane.

Kommentarer & synes godt om