Varsel om storm og vindstød af orkanstyrke
Danmarks Meteorologiske Institut advarer om voldsomt vejr torsdag
Danmarks Meteorologiske Institut varsler torsdag om storm og vindstød af orkanstyrke, det sker i forbindelse med at stormen, som er navngivet Laura, bevæger sig ind over Danmark. Varslet gælder blandt andet for dele af den jyske vestkyst.
Det bliver generelt hård vind til hård kuling fra sydvest og vest med kraftige vindstød. Stedvis langs kysterne forventes stormende kuling, lokalt storm, i middelvind og vindstød af stærk storm eller orkanstyrke, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut.
Det oplyses også, at det er kystområder med pålandsvind som vil rammes af den kraftigeste middelvind. I Jylland ventes de kraftigste vindstød at vare frem til omkring klokken 12. Der er i hele landet en stor risiko for, en overgang, at opleve vindstød af orkanstyrke. Vinden ventes gradvist at aftage i løbet af eftermiddagen.
Blæsevejret skyldes, at et intensivt lavtryk, med lufttryk på cirka 975 hPa, hurtigt bevæger sig mod østnordøst til Sverige. Ved højvandet torsdag eftermiddag forventes vandstanden i Vadehavet nå cirka 2,5 meter over Dansk Vertikal Reference.
- Kilder: dmi.dk
- Kategori: Vejret
- Område: Indland
- Udskriv artiklen
- Reklamation
Kommentarer & synes godt om