Statsministeren tog første ´´spadestik´´ i Hirtshals
Statsminister Helle Thorning-Schmidt tog torsdag første ´´spadestik´´ i Hirtshals
Statsminister Helle Thorning-Schmidt var i dag, torsdag, i Hirtshals for at tage det første "spadestik" på stranden for enden af Willemoesvej, hvor Hirtshals havn skal udvides.
Statsministeren ankom til Hirtshals Havnekontor omkring klokken 11.30, hvorfter hun under en kort bustur på Østhavnen, fik fortalt om de mange tiltag på og facts om Hirtshals Havn.
Efter busturen holdte statsministeren tale på stranden hvor havneudvidelsen skal foregå.
- Jeg er simpelthen så glad for at jeg fik lov til at være med i dag, jeg opfatter det som en stor ære, men også meget stor fornøjelse det er framragende at se hvordan det kommer til at se ud. Jeg må også sige til jer at det er med stor ydmyghed at jeg om et øjeblik sætter mig op i dumperen - og jeg har det bare sådan at nu må vi se hvad der sker, men jeg håber der er nogle som hjælper mig lidt med at styre det hele, fortalte statsministeren.
Det var nemlig ikke noget helt normalt spadestik der i dag blev taget i Hirtshals. Statsministeren skulle nemlig sætte sig op i en stor dumper og trykke på knappen som skulle læsse de første kubikmeter sand af hvor havneudvidelsen skal foregå.
- Når man står her så tænker man jo også, at hvis der er nogle som tror eller har indtryk af at Hirtshals er et lille fiskerleje, jamen så skulle de jo tage en tur rundt i havnen, som vi lige har gjort nu - fordi vi ved jo bedre os der har fået lov at se det, Hirtshals det er et stort erhvervs område og ikke bare nok med det, det er også et stort erhvervsområde i vækst, fortsatte statsministeren.
- Hirtshals Havn har ikke bare betydning her for byen og kommunen, men der er heller ikke nogen tvivl om at det også har betydning for hele Nordjylland, så mere af det. Danmark er jo en stolt søfartsnation, det har vi været siden vikingetiden og det er vi heldigvis også i dag. Vi lever i en verden hvor der bliver handlet rigtig meget mellem landene og vi ved også at der er flere og flere varer der skal rundt i verden. Vi sender fødevarer til Kina og andre ting - og vi får fladskærme helt fra Sydkorea, aldrig har der faktisk været så meget trafik på havet som der er netop nu, sagde statsministeren.
- I har sat det ydmyge mål at jeres havn skal være omdregningspunkt i Skandinavien, det er på mange måder ret stort når man sådan siger det, men når man ser det så tænker man: "Ja, hvorfor egentlig ikke?" - og jeg er ikke i tvivl om at al den aktivitet, så tror jeg at det nok skal lykkedes. Så kære alle sammen, det går heldigvis bedre for dansk økonomi, vi ser at vores virksomheder for flere ordre, vi ser flere mennesker kommer i arbejde, det går fremad i Danmark. Og i viser i dag med udvidelser der også skaber arbejde, at i har sat jer som mål at i er en del af den udvikling. Jeg vil fortælle omkring i resten af Danmark om det jeg har hørt i dag, jeg tror at det er vigtigt i disse tider hvor alle snakker om udkantsdanmark, også viser meget tydeligt at der er altså steder i Danmark hvor der bare er aktivitet og store amtitioner, fortalte statsministeren.
- Kære alle sammen tillykke med den nye havn, jeg håber ikke at der er nogle som tager billeder hvis det går galt der ude. Jeg skal i hvertfald gøre mit yderste for at vi ikke kører ud i vandet og et eller andet. Men tillykke med den nye havn, afsluttede statsministeren.
Efter hendes tale gik turen ned til strandkanten, hvor statsministeren læssede det første læs sand af i vandkanten hvor havneudvidelsen kommer til at foregå.
Til slut fik statsministeren overrakt en kurv, som tak for deltagelsen i dagens arrangement.
- Kategori: Politik
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om