Bindslev-Tversted Tennis afholder Sommer-camp
Årets sommer-camp byder på meget mere end tennis
Den 30/7 klokken 10.30 på Fælledvej 3 i Tversted indleder Bindslev-Tversted Tennis årets sommer-camp, der står på indtil den 31/7 klokken 16.00. Udfoldelsesmulighederne er mange – således er det muligt at prøve kræfter med følgende sportsgrene: tennis, minitennis, beach-tennis, beachvolley, en tennis-quiz samt diverse boldspil og andre sjove indslag. Der bliver også afholdt turneringer inden for de forskellige kategorier.
Der forefindes et vejledende program, der dog kan ændres afhængigt af vejr og antal tilmeldte. Der er planer om både en badetur til stranden, et besøg i ishuset og meget mere. Udgangspunktet for overnatning er, at man sover i telt på boldbanen, skønt der naturligvis også er mulighed for at overnatte på hotel, campingplads og så videre.
Klik her for yderligere information om arrangementet: Invitation til Sommer-camp
- Kilder: Bindslev-Tversted Tennis
- Kategori: Sport
- Område: Tversted
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om