Du kan gøre underværker for nyt byggeprojekt i Hirtshals

»Havhuset« i Hirtshals har brug for en hånd - eller 200 af slagsen - hvis idéen skal realiseres

Mere end 8 år siden

Vinterbaderne i Hirtshals (de "kolde" piger og drenge) har tilmeldt »Havhuset« i Hirtshals til "Underværker", en kampagne af Realdania, der giver ildsjæle i det byggede miljø mulighed for at søge støtte om at gøre deres idéer til virkelighed.

– Vinterbadernes vision med det nye »Havhus« er at skabe nye og unikke rammer til udøvelse og udvikling af aktiviteter, som knytter sig til hav og strand for borgere i alle aldre. Visuelt og kulturelt skal bygningerne, som vi ønsker at opføre, være til glæde og gavn for alle, der ønsker at benytte naturens enestående kvaliteter, sådan oplyses der på Undervaerker.dk.

Klub-, bade- og saunafaciliteter med offentligt toilet og bad i et nyt og spændende byggeri beliggende ved klitterne og stranden vil pryde nedkørslen til Vesthavnen og fremstå som et arkitektonisk løft på dette sted. Projektet indgår i øvrigt som 1. etape i områdefornyelsen i Hirtshals.

Har brug for din hjælp

Projektet med et samlet budget på 2.859.045 kroner har brug for din støtte for at blive en realitet. Der skal således 200 stemmer til på kampagnesiden, før at projektet tages videre til bedømmelsesudvalget. I skrivende stund har projektet dog allerede modtaget støtte fra over 150 personer, men enhver stemme tæller.

Du kan læse mere om og støtte projektet her: HAVHUSET I HIRTSHALS på undervaerker.dk

Kommentarer & synes godt om