No Good spillede i går op til comeback-koncert på Færgekroen

Lørdag aften, den 19. april, fyrede No Good den af til et brag af en koncert på Færgekroen.

Mere end 11 år siden

Lørdag aften, den 19. april, fyrede No Good den af til et brag af en koncert på Færgekroen.

Koncerten var da ikke en helt tilfældig en af slagsen, det var nemlig en comeback-koncert, da Færgekroen var det første sted at bandet, i 1991, spillede officiel koncert, under navnet No Good.

Læs mere om No Good.. No Goods fødsel:

No Goods første uofficielle koncert fandt også sted i 1991, hvor der var et stort forårsmarked på Den Grønne Plads i centrum. Alt var næsten på plads bortset fra musikken, de stod og manglede ét band. En af byens handlende fik fat i Henrik Vestergaard og spurgte om han ikke kunne finde noget musik. Det kunne Henrik godt, det var heller ikke så svært, for Henrik spillede allerede i et 7 mands orkester, Ørva Band. Men der var bare et lille problem, bandet ville fylde for meget i teltet, hvor forårsmarkedet skulle finde sted.

Heldigvis kom Peter "Grønært" til undsætning, Henrik og Peter havde i længere tid snakket om musik og guitarer. Peter havde gået rundt derhjemme og øvet sig i et par år, og ville gerne ud og spille for alvor, men muligheden havde ikke været der, før Henrik kom ind i billedet. To guitarister det var godt, men der manglede noget, så Henrik foreslog en 3. mand på keyboards. Ingen problem, Herik spille nemlig sammen med Niels Viberg i Ørva Band. Nu var de 3 mand. Lørdag eftermiddag til markedet spillede Peter, Henrik og Niels
2 x 45 minutter og det gik godt. 

Det var det, eller hvad?

Et nyt band i Hirtshals er ikke noget man så hver dag i 1991, så restauratøren på Færgekroen Jørgen Borup ville ikke lade dem slippe så let. "Kan I spille på Færgekroen næste lørdag?" spurgte Jørgen. Et par dages øvning og et nyt band var født, men der var et lille problem. Dengang havde de ikke noget navn, så mente de tre, at de ikke kunne spille. Jørgen havde en anden mening. "Vi ka' squ' bare kalde jer No Good" lød det fra Jørgen. Så nu var der ingen undskyldning, de sadge ja tak til tilbuddet. Siden da har de haft mange spille jobs. Senere hen i 2008 kom en ny mand i bandet, Søren Nicolaisen.

Lige siden har de heddet No Good og det bliver der ikke lavet om på.
- NO GOOD er kommet for at blive, skriver de på deres hjemmeside.

Kilde: nogood.dk

Kommentarer & synes godt om