Fantastisk mange boder til Bagagerumsmarked i gågaden
Uden konkurrence fra Small Ship Race og Dragefestival startede udsalget i morges klokken ni
Hirtshals Handelsstandsforenings aktivitetsvogn fik allerede fra kl. 9.00 lørdag formiddag selskab af adskillige trailere og biler med åbne bagagerum, herfra pruttede store og små krejlere om kap med potentielle købere.
Hvis man var frisk på en rask handel, så havde man i dag rig mulighed for at få eksekveret på det, der var tonsvis af boder, alle sammen samlet omkring Jepsens Plads.
Der kunne findes alverdens gode ting og sager, alt lige fra brugte skoletasker, bøger og cykler, værktøj og fiskestænger til legesager af enhver afskygning.
Også de mindre kunne være med - her forsøges et gevær solgt. Foto: Christian Holm Pedersen.
Musikken var på plads da Peter Krogh spillede op til dans. Foto: Christian Holm Pedersen.
Med porcelæn i fokus solgte boden foran HB Wellnes alverdens ting. Foto: Christian Holm Pedersen.
- Kategori: By
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om