Kæmpe success med Small Ship Race igen i år
For 5. gang var der i dag Small Ship Race på havnen nedenfor trappen med ~6000 besøgende
For 5. gang arrangerede Hirtshals Handelsstandsforening i dag Small Ship Race.
Det er altid med stort drama når de hjemmebyggede både, ryger ud fra den 8 meter høje rampe, og igen i år var Mogens fra TV-Nord selvfølgelig klar som speaker.
Mogens Jørgensen fra TV-Nord var igen i år med som speaker. Foto: Christian Holm Pedersen.
Når bådene ryger ned af rampen og i vandet, foreligger der to scenarier.. Enten fortsætter de ned i dybet, eller så sejler de videre.
Mange både vælter, vender på hovedet eller tipper rundt og det selvom de alle sammen er opsatte på at nå i måls.
Der tages tid på hver enkel båd. Når båden sendes afsted ringes der på klokken og stopuret startes, når så besætningen på båden rører den røde bøje i vandet, stoppes tiden.
Traditionen tro mødte der igen i dag omkring 6.000 mennesker op på havnen i Hirtshals,
alle sammen for at se på, når bådene suser i vandet.
Murer Michael stak i år af med sejeren og en tid på kun 30 sekunder. Foto: Christian Holm Pedersen.
Igen i år var der også brydning med stave, ude midt i havnebassinet.
Her gjaldt det om at skubbe hinanden i vandet.
- En rigtig Hirtshals opfindelse, fortæller Handelsstands Foreningen.
Kamp i havnebassinet. Foto: Christian Holm Pedersen.
Hirtshals Boldklub stod for en kæmpe madbod i det store telt neden for trappen, her kunne man blandt andet købe helstegt pattegris og i aften fortsætter festen, med Pinse Bal på Hirtshals Kro.
Der padles på liv og løs for at nå målet inden for rimelig tid. Foto: Christian Holm Pedersen.
Kaptajnen på "S.S. Jyes" (uofficielt) gik ned efter sejturen. Foto: Christian Holm Pedersen.
Asdal Hovedgaard fik, "omkamp" og det gav dem en bedere tid. Foto: Christian Holm Pedersen.
- Kategori: By
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om