Sommeraktiviteterne på Hirtshals Museum er startet

Vejret var perfekt til åbningen af aktiviterne i museumshaven i går

Mere end 9 år siden

Så er sommeren kommet til museumshaven og traditionen tro, er der aktiviteter i haven på alle hverdage i juli måned. Sommeraktiviteterne blev officielt åbnet, med velkomsttale for de mange fremmødte, i går.

Hele juli måned er der en del forskellige aktiviteter, hvor tidligere fiskere og vodbindere laver en masse forskellige aktiviteter som f.eks. sommerhusflag, bøder net og meget mere. Der er også aktiviteter, hvor de besøgende selv kan afprøve færdigheder, f.eks. er der mulighed for at børn kan lave deres eget sjippetov eller langreb.

Museet er åbnet og her er der rig mulighed for at gå en tur inde i museet, hvor du kan se de fantastiske udstillinger og fortællinger om fiskerierhverv i Hirtshals, gennem tiden. Desuden kan der, resten af året, ses særudstillingen "Kunster og fri fugl" af Lars Nielsen.

I den hyggelige have er der også mulighed for at nyde både mad og drikke og som de tidligere år, er madboden "Fiskekrogen" klar med salg af forskellige lækre fiskeretter.

Alle tirsdage, i juli måned, vil der, kl. 10.30, blive fortalt om forskellige planter, der kan bruges til bjesk, ligesom der vil blive fortalt om hvordan bjesken fremstilles.


Der overrækkes her en check på 3.000 kroner til projektet. Foto: Chritian Holm Pedersen.

Kommentarer & synes godt om