Koncert: Nordstrand fortolker Inger Lauritzen
Vesterhavet på bord og i toner, fredag d. 19. september i Emmersbækkirke
Aftenen står i Inger Lauritzens tegn. Først er der spisning i menighedslokalet, hvor menuen byder på mad fra Vesterhavet. Kl. 19.30 er der koncert i kirken med Nordstrand. Aftenen sluttes af med kaffe.
Nordstrand er en nystartet kvintet som har fået den store ære at få lov til at arbejde med
Inger Lauritzens nodebog: Sange fra Lønstrup. Gruppen fandt sammen i foråret 2012 og har siden da leget med nodebogen, omarrangeret nogle af sangene, og i den sammenhæng sat et nyt, spændende og anderledes præg på Ingers sange som mange sikkert vil kende.
Gruppen er dannet af Mathilde Faldborg Sørensen, Inger Lauritsens barnebarn, som i mange år har spillet bedstemoderens musik ved forskellige lejligheder. Mathilde er opvokset i Lønstrup. Endvidere består gruppen af:
- Mathilde Faldborg Sørensen: vokal og klaver
- Liv Vester Larsen: violin
- Andreas Møller Bøttiger: saxofon
- Søren Østergaard: kontrabas
- Mads Klindt Poulsen: klaver
Nordstrand glæder sig til at kunne give publikum en anderledes original musikalsk oplevelse. Kom indenfor til en koncert i Inger Lauritzens fodspor og bliv fyldt med en blanding af forundring og nostalgi.
Koncert og spisning: kr. 250
Kun koncert: kr. 100
Tilmeldingsfrist senest 15. september til kirkekontoret
- Kategori: By
- Område: Emmersbæk
- Udskriv artiklen
- Reklamation
Kommentarer & synes godt om