I den kommende uge vil temperaturen stige

DMI forudsiger at der i Hirtshals kan blive op til +8 grader i næste uge

Mere end 11 år siden

Kold luft vil i de næste dage ligge over hele landet, men i starten af næste uge ventes en varmfront langsomt at passere landet vestfra, og derefter strømmer mild og fugtig luft ind over os fra vest.

Søndag:

Først mest tørt og ret skyet, men stedvis også lidt sol. Temperaturer op til et par graders varme ved Hirtshals. Svag til frisk vind fra forskellige retninger. Om natten mest tørt og efterhånden klart vejr, bortset fra stedvis rimtåge.

Mandag:

Først mulighed for lidt sol, men ellers mest skyet og i løbet af eftermiddagen antagelig nedbør fra nordvest, mest som sne eller slud. Temperaturer op mellem 0 og 3 graders frost. Svag til frisk vind mest mellem nordvest og sydvest. Om aftenen og til natten skyet og stedvis nedbør, mest som slud eller sne. Temperaturer mellem 0 og 5 graders frost og svag til frisk vind omkring syd.

Tirsdag:

Mest skyet og diset, men kun lidt nedbør hist og her. Temperaturer mellem 0 og 5 graders varme og svag til frisk vind mellem sydvest og nordvest. Om natten skyet og diset, men kun lidt regn hist og her. Temperaturen stiger til mellem 2 og 7 grader. Let til frisk vind omkring vest.

Onsdag:

Skyet og diset med lidt regn af og til. Temperaturer hele døgnet mellem 2 og 7 grader og ved kysterne op til hård vind.

Torsdag:

Skyet og diset med lidt regn af og til. Temperaturer hele døgnet mellem 3 og 8 grader og jævn til hård vind fra sydvest, ved kysterne op til kuling.

Kommentarer & synes godt om