Hirtshals er en by med plads til både børn, unge og ældre
I vores lokalsamfund kan du finde såvel små studieboliger som eksklusive huse med havudsigt
Hirtshals er en dejlig by at bo i året rundt. Vejret kan være barskt, men med årstidernes vekslen og et aktivt handelsliv, samt de mange foreninger, sker der noget alle årets 365 dage.
I midtbyen kan man besøge en lang række forskellige butikker, indbydende spisesteder, samt mange andre spændende aktiviteter og attraktioner, samtidig er du aldrig mere end et øjekast fra det store blå Vesterhav.
På havnen kan du smide krogen i vandet, fra molehovedet, eller booke en tid med en af de mange både der sejler. Du kan på havnen også have en lille båd eller endda gøre havet til dit erhverv.
I omegnen kan du nyde en tur i skoven eller tage en tur på stranden. Også Fyret er en fantastisk attraktion at besøge.
Hirtshals har folkeskole og flere børnehaver, herudover ligger Hjørring ikke langt væk og der kan studielivet plejes efter en kort togtur på små 20 minutter.
Der er oceaner af muligheder i Hirtshals, så bor du her ikke allerede, så er det værd at overveje.
- Kategori: By
- Område: Hirtshals
- Udskriv artiklen
- Reklamation






Kommentarer & synes godt om